Det Løse

For 30.000 kr. kan du køre AMG biler i Nordsverige

0

Du har måske allerede set reklame for det på Mercedes’ Facebook-side, men hvis ikke, så læs med her. For bare 30.500 kr. (4100 euro), kan du nemlig få lov til i 2,5 dag at ræse rundt i en række Mercedes AMG biler i Lapland (altså ikke så langt fra den arktiske cirkel). Og det ser fandens sjovt ud!

 

events_amg-driving-events_amg_winter-sporting_1280x686

 

Men hvad får man så lige for det når man smider en god månedsløn efter tyskerne? Godt spørgsmål. Når pengene er betalt, får du engang i løbet af januar og februar en flybillet der går til Arjeplog i Sverige, hvor du efter ankomst til den såkaldte AMG Lodge vil gå igang med opvarmning, hvad end det så indeholder. På dagen efter din ankomst får du teoriundervisning, samt træning på isen, hvorefter du får lov til at analysere din egen kørsel på video bagefter. På tredjedagen får du fornøjelsen af at køre frit rundt i AMG-bilerne i den svenske sne. Og på dag 4 går turen hjem igen, 30.000 kr. fattigere, men sandsynligvis en oplevelse, du sent vil glemme, rigere.

 

13C1154_037

 

Hvis du mener at 2,5 dags kørsel er lige i underkanten kan du 3.000 kr. ekstra få en dag mere, programmet er i og for sig det samme, her er undervisningen bare fordelt på to dage, og giver dermed bedre tid til at lære bilerne at kende.

 

13C447_02

 

Og som om det ikke var nok, kan du så for bare 43.000 (5800 euro) også få din helt egen coach, samt ekstra frikørsel. Eneste krav? At du har gennemført en af de to andre forløb, før du kan bestille dette.

 

13C1154_036

 

Så hvis du går rundt med for mange penge på kontoen, og ikke ved hvad du skal bruge dem på, så har du hermed løsningen på dit problem. Skulle du have et par ekstra tusinde stående, så er jeg sikker på at jeg kan holde fri i et par dage og tage med til Arjeblog.

Du kan læse meget mere om AMG Winter Sporting her.

 

default

 

Og hvis du ikke er til Mercedes, så er der selvfølgelig også mulighed for at tage til Finland for at opleve Pure McLaren Arctic Experience for 100.000 kr. (15.000 dollars), eller Porsches 52.000 kroners Porsche Driving Experience Winter, også i Finland. Måske er Nordeuropæiske bilmærker slet ikke dig, og du vil i stedet hellere give den gas i en Lamborghini, jamen så tager du da bare til Livigno i Norditalien for 45.000 kr. (6000 euro) og prøver Lamborghini Winter Academia. Mulighederne er mange, hvis bankbogen er tyk.

 

best-of-wa-livigno-2016-0418

 




Joachim Skovgaard

Den gamle Top Gear Trio er (næsten) officielt tilbage

Previous article

Koreaner med charme – Kia C’eed GT-Line

Next article

Comments

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: