Den første tur i en Mercedes CLK280 - Bilbloggen.dk

Den første tur i en Mercedes CLK280

Skrevet af | Første Indtryk

”Får du kørt meget?” spørger min far, som jeg ser for første gang siden jeg erhvervede mit kørekort. Jeg svarer at jeg tager da i hvert fald enhver chance, jeg kan få, men indtil nu har det kun været biler med manuelt gear. ”Så bliver det jo spændende at prøve den her” siger han, mens han kort forklarer hvad jeg skal være opmærksom på. Vi ankommer til fødselsdagen der er for 40+, og mens han rækker mig nøglerne til sin sorte Mercedes-Benz CLK 280, peger han på en knap ved siden af gearstangen med et C og et S på. ”Hvis du får lyst til at køre stærkt, så bare klik på S og tryk pedalen i bund. Jeg ringer når festen er slut.” hvorefter at jeg stod alene med nøglen til min fars kæreste eje, med en 3.0 liters motor, som er noget større end hvad der sidder i den Renault Clio årgang 2012 jeg kører i til hverdag.

Jeg sætter mig ind på førersædet, og sidder lige og suger alle indtrykkene ind, de behagelig koksgrå lædersæder, det sorte læderrat og træpanelet. Anlægget bliver tændt, og jeg skruer over på TheVoice, hvorefter taget kommer ned. Jeg sætter gang i bilen, og kører langsomt ned fra fortovskanten, forsigtig og udmærket klar over at pengene på kontoen ikke lige rækker til at dække skader på bilen. Heldigvis er det en stille aften, og jeg kører i en 40 zone på Strandvejen, forbi de store dyre villaer, og jeg har tilpas meget tid til at lære bilen at kende inden jeg passerer byskiltene og accelererer til den forkerte side af 80 km/t, dog stadig i comfort mode. Vinduerne bliver rullet op for at mindske støjen fra vinden, men jeg siger til mig selv at på en sådan smuk sommeraften, kan det ikke passe at taget skal lukkes, og da slet ikke før at solen er gået ned.

Efter bare fem minutter bag rattet føler jeg mig tryg i CLK’en og har hurtigt fundet ud af hvordan man bruger fartkontrol, eller som Mercedes så fint kalder det, Distronic. Skærmen i mellem speedometeret og omdrejningsmåleren fortæller mig alt hvad jeg behøver at vide, og lige over, sidder der et analogt ur, der får oplevelsen til at føles mere eksklusiv. Efter at have skruet lidt højere op for radioen tager jeg et sving væk fra Strandvejen og begiver mig ind i landet, uden at vide præcis hvor jeg er på vej hen. Jeg siger til mig selv, at jeg kan jo altid slå navigationssystemet, der er indbygget i displayet som sidder i midterkonsollen, til hvis det går helt galt. Jeg finder hurtigt en lang lige landevej uden andre billister, og stopper bilen helt og slukker for radioen. Der er helt stille, og jeg sætter bilen i sport mode, hvilket straks bliver bekræftet på skærmen foran mig. Bilen bliver sat i neutral, og jeg trykker lige på speederen lidt for at høre motoren inden jeg putter gearstangen tilbage i Drive, og sætter i gang.

På ingen tid ligger jeg og kører først 80 km/t, og få sekunder efter 110 km/t, inden jeg beslutter mig for at sænke farten igen, glad for at der ikke lige var en fotovogn placeret på strækningen. Alt i mens jeg sidder og smågriner og smiler stort for mig selv. Det var en oplevelse som ikke kunne sammenlignes med nogle af de biler jeg indtil dette tidspunkt har prøvet. Man bliver skubbet tilbage i sædet, og på under 9 sekunder lå jeg og kørte 110 km/t, ikke just en acceleration der kan opnås i Clioen.

Bilen bliver sat tilbage i comfort mode, og jeg sætter kursen mod nordvest, for lige at nå 20 minutter på øjet, inden at jeg igen tager bilen ud, denne gang for at hente min far.

Senest ændret: 4. august 2017

Skriv et svar

%d bloggers like this: