Nyheder

Nyhed: BMW Z4 Roadster – Se den her!

2

Det er sjældent, at man ser nye koncepter for sportsvogne nu til dags. Efter finanskrisen, er de små og underholdende sportsvogne, blevet erstattet af store og fornuftige SUV’er og crossovers. En udvikling, som de færreste bilentusiaster er fan af. Derfor varmer det også vores hjerter utroligt meget, når BMW nu viser deres planer for den næste generation af den populære BMW Z4 frem. Det gør de til Pebble Beach Concours d’Elegance i Californien, samme sted som blandt andet Mercedes Maybach 6 blev fremvist sidste år.

Indlægget fortsætter efter billedet.

nyhed-bmw-z4-roadster-se-den-her-09

Der er desværre meget få informationer om den nye sportsvogn, men hvis den skal bedømmes ud fra udseende, så kan man vist roligt sige, at BMW har scoret topkarakter. Den nye Z4 er endnu blot en konceptbil, og vi kan blot håbe, at den endelige produktionsmodel, kommer til at ligne det vi ser på billederne her. Adrian van Hooydonk, Senior Vice President hos BMW Group Design, lover os dog, at det er en en “… all-out driving machine.” og fortsætter senere mere “This is total freedom on four wheels.” Hvis vi skal tro den kære Adrian, er der altså håb forude. Udover dette kan vi fortælle at den nye Z4 har baghjulstræk og kommer som en soft-top cabriolet – en ting vi personligt er glade for. Er du fan af hard-top cabrioleter, ser det på nuværende tidspunkt ikke ud som om, at der bliver lavet en BMW Z4 til dig.

Indlægget fortsætter efter billedet.

nyhed-bmw-z4-roadster-se-den-her-08

Stilmæssigt, minder den en hel del om det vi har set fra BMW på det seneste, i form af den eksklusive 8-serie og senest den mellemstore crossover, X2. Det betyder altså, at den nye Z4 forrest har en større, nyre-formet grill, samt en lidt mere aggresiv front. Selv uden den lave front-splitter, og de.. anderledes.. sidespejle, som sandsynligvis ikke vil ende med at blive en del af den endelige produktionsmodel, så kan vi vist godt se frem til en ny, spændende, flot, og forhåbentligt også sjov sportsvogn, til de af os, der endnu foretrækker en let og underholdende bil, over et stort, tungt monstrum. Indtil vi ved mere, kan du få lov at nyde billederne. Læg især mærke til det to-farvede interiør – en interessant detalje, som vi krydser fingre for at den bliver tilgængelig når bilen lanceres en gang i løbet af 2018, hvis alt går vel.

Joachim Skovgaard

Nyhed: Volkswagen up! og Golf til skarpe leasingpriser

Previous article

Nyhed: Vision Mercedes-Maybach 6 Cabriolet

Next article

2 Comments

  1. […] eksklusive konceptbiler. Forleden gjaldt det BMW med den nye generation af den åbne sportsvogn, BMW Z4, og i dag gælder det altså Mercedes-Maybach. Det luksuriøse bilmærke præsenterer også en […]

  2. […] GRMN og deres udvikling af en ny Toyota Supra, som bliver bygget i samarbejde med BMW og deres nye BMW Z4. Og nu er det altså tid til endnu en sportsvogn, om end det blot er en konceptbil denne gang. Den […]

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: