Nyhed: Danske priser på helt ny Porsche 911 - Se den her! - Bilbloggen.dk

Nyhed: Danske priser på helt ny Porsche 911 – Se den her!

Skrevet af | Nyheder

Et af de helt store bilshows bliver afholdt i disse dage i Los Angeles, USA, og hedder Los Angeles Autoshow. Det betyder, at det fosser ud med helt store bilnyheder – bare primært fra amerikanske bilfabrikanter. Men amerikanerne køber naturligvis også nogle af de samme biler, som dem vi ser herhjemme. En af disse er den ikoniske Porsche 911, som nu genopfindes for en 8. gang med den 8. generation. Nøgleordene er stærkere, hurigere og digitalisering.

Nyheden fortsætter under billedet.

Porsche_911_992_2019 (1)

Stærkere
Den nye Porsche 911 er udstyret med den nyeste generation af Porsches trykladede 6-cylindrede boxermotorer. Det betyder, at S-modellerne starter med 450 hestekræfter, hvilket er det mest kraftfulde startpunkt for en Porsche 911 siden dens introduktion – og 30 hestekræfter mere end hos forgængeren. Gearkassen er en nyudviklet 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som angiveligt skulle forbedre kraftoverførslen.

Nyheden fortsætter under billedet.

Porsche_911_992_2019 (3)

Hastighed
Det er ikke en ny generation af 911’eren hvis ikke den er blevet hurtigere. Og det er 911 Carrera S og 911 Carrera 4S, som nu har 450 hestekræfter. Det betyder, at de når fra 0-100 km/t på henholdsvis 3,7 sekunder og 3,6 sekunder. Det ene sekund i forskel, skyldes, at førstnævnte er baghjulstrukken, hvor sidstnævnte trækker på alle fire hjul. Det er 0,4 sekunder hurtigere end deres forgængere. Tophastigheden er 308 km/t for 911 Carrera S og 306 km/t for 911 Carrera 4S.

Nyheden fortsætter under billedet.

Porsche_911_992_2019 (2)

Digitalisering
På digitaliseringsfronten er der sket en hel del, ligesom der er i resten af VAG (Volkswagen, Audi, Porsche, Skoda, SEAT, m.fl.). Det tæller blandt andet en 10,9-tommers touchskærm til infotainmentsystemet i midterkonsollen. Men også kørslen bliver påvirket af digitaliseringen med diverse assistentsystemer. Blandt andet Porsche Wet Mode, som skulle gøre den nye Porsche 911 sikrere at køre i glat føre. Derudover, tæller systemerne også natsynsassistent, som virker ved hjælp af et infrarødt kamera, og en række opkoblingsmuligheder, der drager nytte af data i skyen vedr. trafik og lign. forhold. Porsche har også udviklet tre applikationer:

  • “Porsche Road Trip”, som skal hjælpe med planlægning, organisering og nvaigation i forbindelse med de helt særlige roadtrips. Applikationen foreslår selv eksklusive hoteller, restauranter, seværdigheder og udsigtspunkter langs den ønskede rute.
  • “Porsche 360+”, som lidt kryptisk bliver beskrevet som en personlig livsstilsassistent, som står til rådighed for bilejeren døgnet rundt – mere specifikt bliver det ikke, så det må du spørge sælgeren om, når du kigger på din nye 911.
  • “Porsche Impact”, beregner det CO2-fodaftryk du har sat, ved brug af bilen, og giver dig mulighed for at kompensere for det, gennem betaling til et selvvalgt internationalt klimaprojekt.

Hvis vi skal hoppe tilbage til sikkerhedssystemerne, kommer advarsels- og bremseassistent som standardudstyr, og bremser i tilfælde af en forestående kollision. Hvis man tilkøber en adaptiv fartpilot, har den automatisk afstandsregulering, Stop&Go-funktion, m.m.

Nyheden fortsætter under billedet.

Porsche_911_992_2019 (5)

Priser
Den nye Porsche 911 kan bestilles nu, men vi kender ikke leveringstiden på den. Prisen for den baghjulstrukne Porsche 911 Carrera S starter ved 2.255.890 kroner inkl. leveringsomkostninger, mens den firehjulstrukne Porsche 911 Carrera 4S starter ved 2.410.959 kroner inkl. leveringsomkostninger.

Kilde: Porsche Danmark

Senest ændret: 30. november 2018

Skriv et svar