Nyheder

Nyhed: Danske priser på KIA ProCeed

0

Det er ikke mere end et par måneder siden, at vi kunne fortælle om den nye KIA ProCeed, som er en af de første biler i sit segment med et shooting brake karosseri. Her får man et sportsligt design, kombineret med mange af de praktiske egenskaber som en regulær stationcar har. Så hvor den nye KIA Ceed SW er all-in på det praktiske liv, så giver ProCeed plads til et sporty design, uden at give tab på godt med plads til passagerer og baggage.

Sportsligheden ved ProCeed viser sig da også i udstyrsvarianterne. Den kan nemlig udelukkende fås i GT-Line og GT. Ligesom vi kender det fra KIA Stinger. GT-Line har al det sportsligt udseende udstyr, men med regulære motor. Hvor GT har alt det sportslige udstyr og en 1,6-liters benzinmotor med 204 hestekræfter. Begge varianter har en uafhængig undervogn, som sammen med affjedringssystemet og støddæmperne er tilpasset bilens karosseri, og dermed hjælper til med at give, angiveligt, adrætte køreegenskaber med god kontrol over bilen i sving.

Nyheden fortsætter under billedet.

KIA_ProCeed (4)

Udstyret i GT-Line tæller blandt andet 17-tommers alufælge, parkeringssensorer, el-foldbare sidespejle, kurvelys, justerbart armlæn med opbevaring mellem forsæderne, 8-tommers touchskærm med navigation, og en lang række visuelle detaljer i sportsligt design. Her får man lov at betale 279.999 kroner for en 1,0-liters benzinmotor med 120 hestekræfter og 294.999 kroner for en 1,4-liters benzinmotor med 140 hestekræfter eller en 1,6-liters dieselmotor med 136 hestekræfter. De to sidstnævnte kan ydermere udstyres med en DCT automatgearkasse for 23.000 kroner ekstra (327.999 kroner).

Udover udstyret i GT-Line, så byder KIA ProCeed GT blandt andet på 18-tommers alufælge, større bremseskiver, GT-undervogn, LED forlygter, sportslig kabine, dobbelte afgangsrør, parkeringsassistent, elektrisk lændestøtte og en 4,2-tommers skærm i instrumentbrættet. Her får man lov at betale 349.999 kroner, og får, som nævnt en 1,6-liters benzinmotor med 204 hestekræfter og et drejningsmoment på 265 Nm.

Køber man KIA ProCeed med automatgearkasse, vil det være muligt at justere på bilens køreegenskaber gennem de såkaldte drive modes.

Bilen kommer til Danmark i januar 2019.

KIA_ProCeed_1

Kilde: KIA Danmark

 

Joachim Skovgaard

Nyhed: Danske priser på helt ny Porsche 911 – Se den her!

Previous article

Nyhed: Danske priser på Mercedes-Benz B-Klasse

Next article

Comments

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up