Nyheder

Nyhed: Danske priser på ny KIA Sportage

0

KIA Sportage har længe været en populær bil i KIAs modelprogram. Også i år sælger den godt, med en vækst i salget på 114% i forhold til sidste år. Nu er det blevet tid til et facelift, der gør den mere konkurrencedygtig og aktuel. Den opdaterede KIA Sportage kan findes hos landets KIA-forhandlere i næste weekend (1. og 2. september 2018), hvor den kan prøvekøres og bestilles. Prisskiltene vil komme til at starte ved 314.999 kroner for en Sportage med 1,5-liters dieselmotor i udstyrsvarianten Advance, som blandt andet er udstyret med 7-tommers touchskærm med KIAs infotainmentsystem inklusiv navigation, sædevarme for- og bag, 2-zoners klimaanlæg, regnsensor, LED kørelys for, Apple CarPlay og DAB+ radio.

Vil man have mere ekstraudstyr, kan man købe udstyrsvariant nummer to, som er en intro-model. Den koster 324.990 kroner og er udstyret med større fælge (19-tommers alufælge), krom-detaljer, nødhjul, tonede sideruder, tågelygter for, opvarmning af vinduesviskere for, ingen ekstra pris for anden karosserifarve, dellæderkabine, parkeringssensor bag, varme i rattet, USB-output bag, med mere. Alt i alt en god slat udstyr for knap 10.000 kroner ekstra. Intro-varianten findes dog i et begrænset antal, hvorfor man skal være hurtig på aftrækkeren hvis man ønsker denne.

Nyheden fortsætter under billedet.

KIA_Sportage_2019_ (5)

Udover en 1,6-liters dieselmotor, med 115 hestekræfter kan man også få en 1,6-liters benzinmotor med 177 hestekræfter, en 1,6-liters dieselmotor med 136 hestekræfter enten med eller uden automatgear, samt en 2,0-liters dieselmotor med mild-hybrid system, firehjulstræk og 185 hestekræfter. Også her kan man vælge med eller uden automatgear. Der vil løbende blive tilføjet flere udstyrsvarianter, blandt andet en GT-Line.

I forhold til sin forgænger, så har den faceliftede KIA Sportage blandt andet fået nye kofangere og lygter for og bag. Samtidig så har den fået fem nye farver, så man nu har 10 forskellige farver at vælge i mellem. Nogle af disse er de samme, som er blevet tilføjet til den nye KIA Ceed. Også alufælgene har fået et nyt look.

Nyheden fortsætter under billedet.

KIA_Sportage_2019_ (4)

Bevæger man sig ind i kabinen, er den blevet udstyret med et nyt rat, et, angiveligt, forbedret instrumentbræt, samt et nyt tofarvet indtræk, som nu er sort og grå, fremfor to grålige toner i den tidligere variant.

På udstyrsfronten, så er alle modeller nu udstyret med LED forlygter og træthedsregistrering som standard. Derudover er der fremover mulighed for at udstyre sin Sportage med 360-graders kamera, elektronisk P-bremse (del af Intro-varianten), en mindre klodset og større 8-tommers touchskærm med infotainmentsystem. Og hvis man vælger en motor med automatgear kan man også tilkøbe adaptiv fartpilot.

Nyheden fortsætter under billederne.

Og hvis vi lige vender tilbage til motorerne fra tidligere, så er 1,6-liters benzinmotoren med 177 hestekræfter den eneste motor, som også kunne fås i den, nu, gamle Sportage. Den har dog fået et benzinpartikelfilter. Derudover, så kan man nu også få KIA Sportage med en 2,0-liters dieselmotor med et mild-hybrid system, hvis primære formål er at supplerer dieselmotoren under accelerationer, samt mindske emissionerne med p mod 4% i henhold til WLTP.

Vil du nørde mere med priser og udstyr, så kig forbi KIAs prisliste for den nye Sportage her.

Kilde: KIA Danmark

Joachim Skovgaard

Nyhed: Ford Ranger Raptor på vej til Danmark

Previous article

Nyhed: Ny Toyota Corolla Stationcar

Next article

Comments

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up