Nyheder

Nyhed: Danske priser på ny SKODA Fabia

0

Sommeren er generelt en stille tid, også i bilernes verden. Ferie skal afholdes, vejret skal nydes, og diverse bilshows er sat på pause til efteråret. Helt stumme er de dog ikke blevet hos SKODA – de har nemlig nu informationer klar på den nye SKODA Fabia. Den kommer til Danmark i september 2018 og kan fås fra 128.000 kroner.

Der er blandt andet sket lidt ved designet og udstyret. På designfronten er Fabias linjer blevet mere markerede, så den lille bil fra SKODA nu ligner resten af bilproducentens line-up. Derudover, er LED-forlygter nu standard på alle udstyrsvarianter. Bagtil er bagkofangeren blevet opdateret, så den nu har indbyggede reflekser. Og på trods af, at LED-baglygterne ikke er standard, men kan tilkøbes for 1.900 kroner, så har de også fået en overhaling, så de nu ligner søskendemodellernes baglygter lidt mere. Også i kabinen har instrumentbrættet og enkelte andre elementer fået nyt design.

Nyheden fortsætter under billedet.

Ny Fabia_2

På udstyrsfronten har den nye SKODA Fabia fået en opdateret version af SKODAs infotainmentsystem i udstyrsvarianterne Active, Ambition, Swing Plus og Style, som i øvirgt også er udstyret med DAB+ digital radio. Derudover, kan en opdateret version af navigationssystemet Amundsen tilkøbes. Og hvis vi lige bliver ved Amundsen-navigationssystemet, så medfølger muligheden for SKODA Connect, som giver en række “connectivity-funktioner”. Disse tæller blandt andet muligheden for at forbinde bilen til en app på sin smartphone, muligheden for at ringe direkte til vejhælp via en knap i bilen, information om brændstofpriser på ruten man kører, og mere.

Også, når det kommer til diverse sikkerheds- / assistentsystemer er SKODA Fabia blevet opdateret. Fra september af er det blandt andet muligt at få Rear Traffic Alert, som overvåger tværgående trafik bag bilen, f.eks. når der bakkes ud fra en parkeringsbås. Også et blindvinkeladvarselssystem er tilgængeligt. Ydermere, er fjernlysassistent og LED-forlygter, som følger vejen i sving, også muligt at tilkøbe i enkelte udstyrsvarianter.

Nyheden fortsætter under billedet.

Ny Fabia Combi_2

Motorprogrammet kommer til at bestå af fire benzinmotorer:
1.0-liters MPI 75 hk m. manuelt gear
1.0-liters TSI 95 hk m. manuelt gear
1.0-liters TSI 110 hk m. manuelt gear
1.0-liters TSI 110 hk m. DSG-automatgear

Priserne starter ved 128.000 kroner for en 1.0-liters MPI 75 hestekræfter med manuelt gear i udsytrsvarianten Active. Hvis det skal være en stationcarvariant (Combi) er merprisen 10.000 kroner.

Kilde: SKODA Danmark

Joachim Skovgaard

Test: KIA Picanto X-Line 2018

Previous article

Test: Peugeot 5008 Allure 2018

Next article

Comments

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up