Nyheder

Nyhed: Finalisterne til Car of the Year 2019

3

Hvert år stemmer 60 jury-medlemmer fra 23 europæiske lande om hvilken bil, der skal være årets bil til Car of the Year. De har nu stemt, og man har fundet de 7 finalister, som nu vil gennemgå yderligere evalueringer, indtil man finder vinderen, som bliver offentliggjort til Geneva Motor Show i marts 2019.

Bilerne bliver valgt baseret på en række kriterier som er design, komfort, sikkerhed, brændstofforbrug, ydelse og køreoplevelse, funktionalitet, miljømæssige krav og pris, herunder værdi for pengene. Op til det store bilshow i marts, har juryen nu 25 point at uddele til minimum 5 af de 7 biler. Intet enkeltstående jurymedlem må tildele en bil mere end 10 point, og det er heller ikke tilladt at tildele to biler et lige antal point.

De 7 finalister er fundet ud af 38 kandidater, som blandt andet talte Aston Martin Vantage, Audi A6, Dacia Duster, Hyundai Santa Fe, Lamborghini Urus og Volkswagen Touareg. Det skulle dog vise sig, at ingen af disse tilfredstillede juryen nok til, at nå i finalen. Det var der i stedet 7 andre biler, der gjorde og de kommer her:

Alpine A110
Ford Focus
KIA Ceed
Peugeot 508
Citroën C5 Aircross
Jaguar I-PACE
Mercedes-Benz A-Klasse

Finalisterne er umiddelbart ikke overraskende. Alpine A110 er et succesfuldt comeback for et mærke vi ikke har set til længe, og et mærke som står mange biljournalister nært. Ford Focus er eminent designet og bliver rost for sine kvaliteter på tværs af landene. Det samme kan siges for KIA Ceed, som vi også roste tidligere på året. Peugeot 508 er måske Peugeots chance for at lave et comeback i firmabilsklassen, Citroën C5 Aircross er en fin og anderledes SUV, som nok skal blive et hit. Endelig har vi Jaguar I-PACE, som er en af de pæneste og mest lovende elbiler lige nu, og Mercedes-Benz A-Klasse, som er blevet rost til skyerne for sit digitaliserede interiør, design og køreegenskaber.

Joachim Skovgaard

Nyhed: Ny generation af Range Rover Evoque – Se den her!

Previous article

Nyhed: Danske priser på helt ny Porsche 911 – Se den her!

Next article

3 Comments

  1. […] Nogle af de nye elementer, som af Land Rover bliver kaldt juvellignende, er Matrix LED-forlygter og flade dørgreb, som lader bilens profil være glat, fremfor at forstyrre dens design. Begge er ting, som vi kender fra Range Rover Velar og Jaguar I-PACE, som i øvrigt er med i finalen til Car of the Year 2019. […]

  2. […] siden, at den nye Ford Focus kom til Danmark. Den er dog allerede blevet rost til skyerne, og har blandt andet vundet Årets Bil 2019. Nu er det så blevet tid til den mere sportslige Ford Focus ST. Her, har man taget den allerede […]

  3. […] i F-Type. Derudover, udskiftes rattet til et magen til det, man finder i den elektriske I-Pace, som var en finalist i Car of the Year 2019. Dette skal, med en række knapper og funktioner, gøre betjeningen af det nye infotainmentsystem […]

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up