Nyheder

Nyhed: KIA Sorento får nyt design og ny teknologi

0

Sorento. Den store 7-personers SUV fra KIA, er ikke just et regelmæssigt syn på de danske veje, men den eksisterer, og nu skal den have et nyt design og ny teknologi. Det betyder blandt andet en ny udstyrsvariant, en ny automatisk gearkasse, m.m. Men lad os starte med det nye design.

Da der kun er tale om et facelift, og ikke en helt ny generation, er der ikke store ændringer at se. Sorento har dog fået nye kofangere, både for og bag, såvel som nye LED for- og baglygter. Derudover har kølergrillen fået en mørkere farve, samt aluminiumsfælge i nyt design. Går vi ind i kabinen, er det instrumentpanelet, klimaanlægget og rattet, der har været under kniven, og fået nyt design, samt ny teknologi. Derudover har KIA også skruet op for de bløde materialer og læder, for at gøre kabinen mere luksuspræget.

På teknologisiden er der sket lidt mere. Den helt store nyhed er blandt andet KIAs egen 8-trins automatiske gearkasse, som kommer sammen med 2,2-liters dieselmotoren. Her erstatter den tidligere 6-trins automatisk gearkasse. Den nye gearkasse kommer med den efterhånden obligatoriske drive mode vælger, hvor man, som i de fleste biler, kan vælge mellem eco, comfort, sport og smart. Derudover kan den nye Sorento udstyres med træthedsregistreringssystem, vognbaneassistent, fjernlysassistent, o.lign. Altså udstyr der til dels allerede findes i andre KIA-modeller, men nu også får lov til at komme med i den største af dem. Samtidig er infotainmentssystemet også blevet opgraderet til nu at være en 8-tommers touchskærm inklusiv avigationssystem fra TomTom®. Derudover indeholder det også Apple CarPlay og Android Auto, hvis du er til sådan noget. Har din telefon trådløs opladning, kan din bil også udstyres med dette hvis du er klar til at betale for det. Tænder du på god lyd, kan et Harman/Kardon-soundsystem med 10 højtalere fordelt i kabinen, også tilkøbes.

nyhed-kia-sorento-faar-nyt-design-og-ny-teknologi-04

Sorento er på nuværende tidspunkt en af de eneste modeller i KIAs lineup, som ikke kommer i udstyrsvarianten GT-Line. Det ændrer sig dog her til december hvor den kan fås med som GT-Line med blandt andet røde bremsekalibre, quiltet sædeindtræk, specielle forlygter, diverse GT-logoer, osv. Intet der ændrer i perfomancen, men bilen får blot et lidt mere sporty look. Den nye KIA Sorento kommer til Danmark i december 2017, og tilbydes selvfølgelig med KIA Danmarks 7 års / 150.000 kilometers garanti.

Joachim Skovgaard

Test: MINI Cooper S JCW PRO 2017

Previous article

Nyhed: Britiske TVR genopstår med Griffith

Next article

Comments

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: