Nyheder

Nyhed: Ny generation af BMW X4 – Se den her!

0

Der er intet som tiden op til de helt store bilmesser. Mailindbakken melder hurtigt fyldt på grund af utallige pressemeddelelser fra alverdens bilfabrikanter. Den næste store bilmesse er i Genève i starten af marts, og her kan man blandt andet opleve anden generation af BMWs overraskende populære SUV coupé X4. Personligt har jeg aldrig forstået konceptet med at lave en stor bil til en coupé, men med mere end 200.000 solgte eksemplarer siden 2014 må det siges at være et vellykket forsøg fra BMWs side af.

Formen på den nye BMW X4 er overordnet set den samme. Bilen er dog vokset 81 mm i længden og 37 mm i bredden. Samtidig er akselafstanden øget med 54 mm, mens bilen er blevet 3 mm lavere end sin forgænger. På trods af X4s vokseværk, har den tabt sig med op til 50 kilo, alt efter motor, udstyr, osv. Angiveligt er der også kommet 27 mm mere benplads på bagsæderne. Bagagerummet rummer 525 liter, og lægger man bagsæderne ned udvides det til 1.430 liter.

Motormæssigt kan man vælge mellem syv forskellige varianter; tre benzin- og fire dieselmotorer. På benzinsiden vil man kunne vælge mellem xDrive20i (2,0-liters, 4-cylindret, 135 kW, 184 hk, 290 Nm), xDrive30i (2,0-liters, 4-cylindret, 185 kW, 252 hk, 350 Nm) og M40i (3,0-liters, 6-cylindret, 265 kW, 360 hk, 5000 Nm). Er man mere til diesel vil man i stedet blive præsenteret for xDrive20d (2,0-liters, 4-cylindret, 140 kW, 190 hk, 400 Nm), xDrive25d (2,0-liters, 4-cylindret, 170 kW, 231 hk, 500 Nm), xDrive30d (3,0-liters, 6-cylindret, 195 kW, 265 hk, 620 Nm) og M40d (3,0-liters, 6-cylindret, 240 kW, 326 hk, 680 Nm)

BMW lover at sikkerheden er i top, med et udvidet udvalg af komfort- og sikkerhedssystemer. Det gælder blandt andet aktiv fartpilot, samt diverse advarselssystemer ved vognbaneskift og sidekollisionsadvarsel. Derudover er der også mulighed for ConnectedDrive, som blandt andet tilbyder Real Time Traffic Information, m.m. Det er alt sammen farligt fint, men det kommer også til at koste.

Verdenspremieren på den nye BMW X4 finder, som nævnt, sted på Genève Motor Show i marts og den danske lancering bliver i juli 2018. Bilen vil ankomme til Europa med skib fra BMWs fabrik i South Carolina, USA, hvor det sydtyske bilmærke også producerer deres X3, X5, X6 og snart X7.

Joachim Skovgaard

Nyhed: Helt ny KIA Ceed – Se den her!

Previous article

Nyhed: Helt ny Volvo V60 – Se den her!

Next article

Comments

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: