Nyheder

Nyhed: Ny Toyota Corolla Stationcar

1

Det er ikke meget mere end et par dage siden, at Toyota fortalte os, at Auris ikke længere ville være at finde på det danske marked, men i stedet vil blive afløst af det internationale modelnavn Corolla, som er den bedst sælgende bilmodel gennem tiderne. I den forbindelse, kan vi nu præsentere den helt nye generation af Toyota Corolla i stationcarudgaven. Den kommer til at hedde Toyota Corolla Touring Sports, og er udviklet og bygget i Europa, i håb om at gøre bilen mere attraktiv på netop det europæiske marked.

Når bilen kommer til Danmark i foråret 2019, ser det ud til, at man vil kunne vælge mellem tre motorer, en 1,2-liters turboladet benzinmotor med 116 hestekræfter, en 1,8-liters hybridmotor med 122 hestekræfter eller en mere kraftfuld 2,0-liters hybridmotor med 180 hestekræfter. Begge hybridmotorer er baseret på den såkaldte “fjerde generation hybridteknologi” fra Toyota, hvilket kort sagt betyder, at det er den samme teknologi, som den Toyota Prius og C-HR Hybrid er udstyret med. Angiveligt, skulle man kunne køre på ren el cirka halvdelen af kørselstiden.

Nyheden fortsætter under billedet.

Toyota_Corolla_Touring_Sports_ (2)

I forhold til rummelighed, så er Corolla blevet bedre. Akselafstanden er øget med 10 centimeter, hvilket gerne skulle give godt med ekstra plads til især bagsædepassagererne. Toyota lover da også selv, at netop den nye Corollas bagsæde vil være det mest rummelige i sin klasse. Bagagerummet får også plads til lidt ekstra bagage, helt præcist øges rummeligheden, i forhold til den udgående model, med 68 liter, så den samlede bagagerumskapacitet når 598 liter.

På udstyrsfronten vil man blandt andet kunne få et JBL GreenEdge Premium lydanlæg, trådløs opladning af mobiltelefon, touchskærm med Toyota Touch infotainemntsystem og “verdens første 3D køreinformations display”, hvilket lyder lidt popsmart, men det må vi vente med at vurdere, til bilen bliver præsenteret officielt i Paris til oktober.

Nyheden fortsætter under billedet.

Toyota_Corolla_Touring_Sports_ (4)

Går du og venter på den nye Toyota Corolla, så kommer den til Danmark i foråret 2019, og hvis du følger med her på siden eller på vores Facebook, vil du blive opdateret, så snart vi kender de danske priser på bilen.

Kilde: Toyota Danmark

Joachim Skovgaard

Nyhed: Danske priser på ny KIA Sportage

Previous article

Test: Volvo XC60 D4 Momentum 2019

Next article

1 Comment

  1. […] kunne i fjor afsløre, at den populære Toyota Corolla ville vende tilbage til Danmark efter 12 års separation. Siden sin introduktion i 1966 er bilen, på tværs af generationer, […]

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up