Nyheder

Nyhed: Toyota Yaris GRMN – Hot Hatch fra Japan

3

Der har været meget snak om en ny hot-hatch fra Toyota, der skal kæmpe mod Ford Fiesta ST, Renault Megane GT og lignende. En række biler som man desværre ser alt for få af på de danske veje, men måske Toyota kan være med til at friske lidt op i segmentet?

I hvert fald, så har vi efterhånden en helt del informationer om den nye sportsvogn fra Toyota, som kommer i form af en Yaris der er blevet piftet godt op, og minder mere om bilmærkets rallybil, Yaris WRC, end den gør om en standard Yaris. Det ser vi først og fremmest på navnet som bliver noget så usexet som Toyota Yaris GRMN, men også på design- og ydelses-siden. Bilen kommer nemlig med en 1.8-liters benzinmotor udstyret med en kompressor, der gør at den lille bil producerer intet mindre end 210 hestekræfter. Derudover kommer Yaris GRMN kun i en 3-dørs version, som en ægte hot-hatch, og har et rødt og sort tema henover hele bilen, samt en halv-aggresiv front, hækspoile, og et ikke helt standard Toyota udstødningsrør.

Som nævnt er navnet ikke lige et som ville være blevet accepteret i Mad Men, da GRMN bare ikke funker lige så godt som RS eller GT. Det er dog angiveligt ikke kommet ud af den blå luft, da det, uden at vi kan bekræfte det, stammer fra Toyotas racing hold der hedder Toyota Gazoo Racing. Hvis man så tilføjer Masters of the Nurburgring, så har man lige pludselig GRMN. Måske er det at lade fantasien løbe lidt, men who knows, måske er det lige præcis hvad der er sket hos Toyota.

Bilen bliver, som et utal af andre biler, afsløret på årets biludstilling i Geneve her i starten af marts, og vi opdaterer selvfølgelig her så snart vi ved mere, og krydser fingre for at vi får lov til at teste den nye og sjove Yaris når de kommer til Danmark.

Salget af den nye Toyota Yaris GRMN begynder sidst i juli 2017 – læs mere her.

Toyota Yaris GRMN

Toyota Yaris GRMN

Joachim Skovgaard

Test: Kia Niro 1.6 GDI Hybrid Advance

Previous article

Nyhed: Ford Fiesta ST – Endnu en hot hatch til danskerne

Next article

3 Comments

  1. […] Nyhed: Toyota Yaris GRMN – Hot Hatch fra Japan […]

  2. […] samt en ST-version med 200 hestekræfter, som blandt andet skal tage kampen op mod den kommende Toyota Yaris GRMN. Lige nu må vi dog “nøjes” med de første fire […]

  3. […] lige nemt at få fat i sådan en Toyota GR Supra, hvis man skulle ønske det. Ligesom da Toyota lancerede den lille GRMN i 2018, så bliver GR Supra produceret i et begrænset antal – i hvert fald i 2019. Kun 900 biler […]

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: