Test: MINI Cooper S JCW PRO 2017 - Bilbloggen.dk

Test: MINI Cooper S JCW PRO 2017

Skrevet af | Biltest

Langt de fleste har en historie om deres egen eller en vens MINI, enten fra dengang hvor modellen hed Morris Mini, og med rette kunne kaldes en minibil, eller fra dengang hvor en Clubman blev brugt til at flytte til et nyt kollegie, eller fra nyere tid, hvor det har udviklet sig til en forvokset gokart godkendt til gadebrug. Og det er lige netop den sidste historie, som jeg får lov til at fortælle videre. Vi har, i den forgangne uge, nemlig haft fornøjelsen af at trille rundt i en af de lidt hurtigere MINI’er, nemlig MINI Cooper S JCW PRO.

(MINI lånte os en MINI Cooper S JCW Pro i en uge med en fuld tank. Brændstoffet fik hurtigt ben at gå på, men tilgengæld havde vi også anskaffet os et permanent smil, da vi var tilbage i Odense efter at have hentet bilen i Kgs. Lyngby – bare ærgerligt at glæde ikke er en gangbar valuta på tanken..)

Vi kan hurtige blive enige om, at navnet ikke just er det mest sigende, hvis ikke man er lidt inde i MINI-verden. Kort sagt, så er det en MINI Cooper S, der har været en tur gennem John Cooper Works-afdelingen, som er MINIs svar på Mercedes AMG og BMW M. Her tuner de altså bilerne, så de får lidt mere skub bagi. Det betyder, at testmodellen her havde 211 hestekræfter, i stedet for de normale 192 hestekræfter. Med en køreklar vægt på 1.250 kilo, er det altså ikke noget at kimse af. Det er dog alt sammen meget godt, men hvordan er den så at køre i?

test-mini-cooper-s-jcw-pro-2017-03

Hvordan kører MINI Cooper S JCW PRO?

Jeg må starte ud med at indrømme noget her; da jeg sætter mig bag rattet i ugens testbil, er det første gang jeg nogensinde befinder mig i en MINI. Ikke fordi jeg har prøvet at undgå dem, chancen har såmænd bare aldrig præsenteret sig på et tidspunkt, hvor det passede ind i mine planer. Derfor sætter jeg mig også ind i bilen, helt uden forventninger til, hvad der skal ske. Det første jeg lægger mærke til er lyden fra udstødningen. Den lyder ond, og er uden tvivl den mest larmende bil vi endnu har haft til test her på Bilbloggen. Det er dog ikke noget du bør forvente, hvis du går ud og køber en almindelig MINI – her er det vist nødvendigt, at man får en John Cooper Works-bil. Efterfølgende, når jeg lige har haft chancen for at nyde lyden af en kold opstart, er det den ualmindeligt hurtige respons, når der trykkes på speederen. Det samme gælder styringen; kommer man, som jeg gjorde, fra en noget mere flydende bil, som Renault Scenic, lægger man med det samme mærke til, at også styringen er markant mere responsiv og præcis. Selv de mindste bevægelser reagerer bilen på. Har man nogensinde været hos BMW og MINI-forhandleren i Kgs. Lyngby, vil man sandsynligvis vide, at der ikke er langt til motorvejen – og på motorvejen skal man, hvis man vil tilbage til Fyn. Det betyder blandt andet mulighed for en hurtig acceleration, og lad mig bare sige, at når man smider 211 hestekræfter i en lille 3-dørs MINI, der ikke vejer meget mere end 1.200 kilo med passsagerer, så går det tjept. Bilen er opgivet til at kunne gå fra 0-100 kilometer i timen på 6,8 sekunder. Vi målte aldrig, men jeg tør godt love dig for, at du synes det går hurtigt nok.

Jeg tager et højresving lige før motorvejsbroen, og drejer ned af rampen til E47. Trafikken er let, da det er midt på dagen, og folk endnu er på arbejde. Bilen er i sportsmode, hvor den, ifølge skærmen i midterkonsollen, giver en “maksimal gokart-oplevelse”. Speederen får lov at ramme gulvet, og så går det ellers stærkt. Næsten for stærkt, mens jeg bliver trykket let tilbage i sædet, har jeg endnu kun en hånd løst på rattet. Her mærker jeg hvor livlig netop MINI’en kan være. Det rykker i rattet og bilen føles, ja livlig, næsten som om den vil endnu hurtigere frem. Jeg skynder mig, at holde ordenligt fast i rattet, mens et smil breder sig over hele mit ansigt.

Har jeg været påvirket af at gå fra en lidt halvkedelig Renault, over til den her tunede MINI? Ja, uden tvivl, men der er nu stadig ingen tvivl om, at det er en livlig bil med ryk i, som nok kan få de fleste, der finder sig godt tilpas på en gokartbane, til at grine som et lille barn, præcis som jeg gjorde. Som nævnt ovenfor er bilen udstyret med såkaldte MINI Driving Modes (en del af John Cooper Works Chilli-pakken til 97.654 kroner). Her får man valget mellem sport, mid og green. Sport, værende den sporty, med lidt mere gokart-fornemmelse, Mid, værende den normale, der er lidt økonomisk uden at være for kedelig, og sidst, Green, værende den økonomiske driving mode, fokuseret på at optimere bilens brændstofforbrug. Ikke, at det er noget der er værd at råbe hurra for, med et gennemsnitligt forbrug på små 12 km/l, under testkørslen, er det ikke ligefrem en bil, man skal vælge af økonomiske eller grønne årsager. Jeg medgiver gerne, at vi ikke nødvendigvis kørte så økonomisk, men hånden på hjerte, ville du gøre det i en lille hurtig Cooper S? I tilfælde af, at du ville, så kan jeg fortælle, at den her MINI er opgivet til at køre 17,5 km/l ved blandet kørsel, så 15 km/l er nok realistisk at forvente, hvis man kører meget økonomisk.

test-mini-cooper-s-jcw-pro-2017-17

Kabinen i MINI Cooper S JCW PRO

Det er jo som bekendt en anmeldelse af en MINI, og mens de er blevet større, og vel ikke længere kan betegnes som MINI-biler, så er de nu alligevel tæt på jorden og endnu lidt små. Det betyder altså, at der er langt ned at sidde. For en ung, frisk og middelhøj mand, som mig, er det intet problem. Nærmer man sig derimod sin bedste alder, hvor man ikke er sikker på om det er knæene eller trægulvet, der knirker – Ja, så er jeg ikke sikker på, at det er den her bil, der er det rette valg. Man kan selvfølgelig justere højden på sædet, men hvis man samtidig skal have den mindste chance for at se lyskurvene i lyskrydset, uden at sidde i akavede positioner, så er det ikke optimalt. Derudover er dette heller ikke en bil til mennesker over 2 meter – vi har en trofast hjælper her på Bilbloggen, han er en robust knægt på lige knap 2 meter, perfekt til test af hoved og benplads. Så på baggrund af dette kan vi fortælle dig, at mens en 2 meter høj person kan være på forsæderne, er der absolut ingen chance for at have vedkommende siddende bagi. Og hvis turen ellers skal være komfortabel, skal der heller ikke sidde en person bag den 2 meter høje passager. Faktum er nemlig, at selvom den her Cooper S har to yderst behagelige bagsæder, så er der bare ikke ret meget benplads. Med førersædet i en behagelig køreposition for mig på 1,80 meter, var der cirka 20 cm fra kanten af bagsædet til førersædet. Sammen med lidt kneben bagagerumsplads, hvor der kun lige akkurat er plads til to store og én lille taske, hvis man fjerner pladen i gulvet, så er det her altså en bil, der er mest optimal for én eller to personer. Begge bagsæder kan derudover nemt lægges ned, hvorefter man pludselig har markant mere bagagerumsplads, mens der stadig er behageligt på forsæderne. Og skal man på dobbeldate, kan man hurtigt hive bagsæderne op igen, hvorefter der er plads til to passagerer. Som en lille sidenote, er der også ISOFIX i begge bagsæder, i tilfælde af at man skulle have lyst til at smide en par barnestole derind – man skal bare ikke gøre sig for store forhåbninger i forhold til en barnevogn i bagagerummet samtidig.

I midterkonsollen finder man alt det man ville forvente at finde; aircondition, klimakontrol, volumekontrol, sædevarme, m.m. Intet ekstraordinært her, udover designet på 3 af knapperne (plus et par stykker i loftet), som minder meget om knapperne i et flycockpit. Midterkonsollen er derudover meget præget af infotainmentsystemet, som er omgivet af en 270 graders LED-ring, med diverse farver, som skifter alt efter motorens omdrejninger – tror vi nok. Der var en del diskussion om dette, og svaret kunne vi med garanti have fundet i manualen eller på Google, men jeg skriver anmeldelsen, jeg gættede på omdrejninger, og da jeg er stædig er det det, der kom med i anmeldelsen. Selve infotainmentsystemet er magen til det du finder i en BMW. Det virker okay, jeg har prøvet bedre og mere intuitive systemer, men også systemer, der er markant værre. Så her får MINI / BMW en fin plads i midten. Meget lig systemet i Alfa Romeos Giulia, kan det fjerne meget fokus fra vejen, selv ved de mest simple handlinger. Ros skal de dog have for den hurtige forbindelse af Bluetooth, og den gode interaktion med det håndfri system, som er en del af Wired-pakken til 38.886 kroner. Det fungerede bare – præcis som sådan noget skal, og så kunne opkald osv. kontrolleres fra rattet. Derudover var anlægget fra Harman Kardon til 15.429 kroner i top. Det er selvfølgelig mange penge, men vi har testet biler, hvor et tilsvarende anlæg har kostet væsentligt mere. Der er en masse mindre detaljer i kabinen, som den super lækre start/stop knap, en ret unik brændstofmåler, diverse kabinelys, hvor farven kan ændres via en knap i loftet, røde syninger gennem hele kabinen, som en del af John Cooper Works looket, sæderne, som var en blanding af sort læder og gråt stof, parkeringssensor, et udmærket Head-Up Display, m.m.

MINI Cooper S JCW PRO udefra

Eksteriøret på denne fine lille MINI er præget af en lys grå metallak, der går under navnet Moonwalk Grey, med sorte fartstriber bagpå. Herudover, har den en fin sort spoiler, frontsplitters og bagkofanger fra John Cooper Works, de klassiske runde MINI-forlygter, med to ekstra lygter i grillen, så der er ekstra med lys på, når du tænder det lange lys om natten. Derudover har MINI holdt den grå og sorte stil, ved at have det britiske flag i grå, sort og hvid udgave på sidespejlene, såvel som i hver side. Personligt synes jeg den ser brand godt ud, og den grå og sorte kombination er faktisk ikke helt dum. En lille detalje, der irriterer mit øje er hvordan John Cooper Works emblemet ikke er på højde med Cooper S emblemet bag på bilen. Derudover kan dimensionerne på bilen virke lidt spøjs fra nogle vinkler. Udover dette er der nærmest ikke noget jeg kan sætter min finger på, måske lige bortset fra, at jeg ville ønske fartstriberne forsatte ned henover motorhjelmen.

test-mini-cooper-s-jcw-pro-2017-18

Sikkerhed

Sikkerhed er ikke den lille Cooper S’ spidskompetence. Den kommer som standard med en fartpilot med bremsefunktion, men udover dette er der ikke meget at nævne. Spejle med automatisk antiblænd var monteret på bilen for 11.719 kroner, sammen med en baksensor, for 6.836 kroner, samt et Head-Up Display til 11.718 kroner. Den seneste MINI Cooper, der blev testet af Euro NCAP i 2014, scorede da heller ikke de eftertragtede 5 stjerner, men blot 4. Og det er især ved de assisterende systemer, at bilen falder bagud, her scorede den nemlig kun 56%. De detaljerede testresultater fra testen fra 2014 kan ses her. Så sikkerhedsmæssigt ligger Cooper S altså ikke i top, men det er måske egentligt forståeligt nok. Der er nemlig ikke et hav af diverse systemer, der nærmest overtager kørslen for dig, og det var for en gangs skyld helt rart – bare at kunne køre derudaf uden at blive afbrudt. Dermed ikke sagt, at sikkerhed ikke burde være en prioritet, for der er mange ting, der kunne gøres uden, at det ville forstyrre køreoplevelsen. Samtidig, så er 4/5 stjerner i en 3 år gammel sikkerhedstest, som ikke nødvendigvis giver en 100% retvisende billede af bilens sikkerhed i dag, også ganske udmærket.

Konklusion

Alt i alt er MINI Cooper S JCW PRO en fantastisk bil fra ende til anden, nærmest uden undtagelse. Med den får du en god køreoplevelse, rigeligt med kraft, masser af opmærksomhed, en lækker bil, både interiør- og eksteriørmæssigt. Der er dog en stor ulempe. Den testede bil koster 636.652 kroner. For en 3-dørs MINI, der knap nok har plads til 1 kuffert i bagagerummet. Man kan få mange sjove, lækre, komfortable biler i denne prisklasse. Men jeg medgiver, ingen af dem ville føles som denne. Der er noget specielt over sådan en lille MINI. Jeg medgiver da også, at man nok godt kunne droppe noget af al dens ekstraudstyr, og dermed spare lidt penge, og samtidig få den samme oplevelse. Kom den under 500.000 kroner ville jeg reelt set overveje den som en bil jeg kunne have holdende på gaden. Har du råd til at betale prisen i dag, ja så kan jeg kun give dig mine varmeste anbefalinger – det er en sjov bil, men køber du den, så bed til at benzinpriserne falder.

Har du lyst til at se testbilens specifikationer kan du gøre det lige her.

Senest ændret: 11. marts 2018

5 Responses to :
Test: MINI Cooper S JCW PRO 2017

Skriv et svar

%d bloggers like this: