Biltest

Test: Suzuki Ignis Adventure 1.2 Dualjet 2017

2

Suzuki Ignis er på mange måder en interessant bil i et segment af by-/mini-/småbiler. Først og fremmest har den et ydre design, som man enten er elsker eller hader. Der er ikke meget af en mellemvej der. Men hvad Suzuki Ignis bringer til et segment der er præget af de samme biler, med forskellige logoer for og bag, er en bil med sjæl og sin helt egen personlighed. På det punkt kan den nærmest kun sammenlignes med Renault Twingo. Derudover bliver den nye Ignis også, af Suzuki selv, kaldt verdens første mini-SUV. Det tør jeg godt tro på. Bilen er såmænd ikke meget større end din nabos Volkswagen up! eller Kia Picanto. Faktisk er den med sin længde på 3700 mm, en middleting mellem en up! og en Polo. Eller hvis man skulle sammenligne med Suzukis egne modeller, så er den både kortere og smallere end den nye Suzuki Swift. Kan den så være en SUV, kan man jo fristes til at spørge? Hvis kravet er højde, så er svaret ja, den nye Ignis er nemlig cirka 10 cm højere end sine venner.

(De flinke mennesker hos Suzuki og Terminalen sørgede for at der, efter ti minutters søgen, stod en ellers meget iøjenfaldende orange Suzuki Ignis klar til mig. Tanken var fuld og humøret var højt, da jeg trillede ud fra parkeringspladsen.)

Kørsel

Suzuki Ignis er en spændende lille sag. Mens den køremæssigt ikke kan sammenlignes med Mazda eller Audi, så er den nu alligevel lidt livlig og kører faktisk ganske udemærket. Styretøjet er ganske let og behageligt. Behageligt er også et ord der beskriver både by- og landevejskørsel. Dog skal man ikke være allergisk overfor lidt kabinestøj, hvis man har tænkt sig at køre længere distancer på motorvej, da bilen ikke er specielt lydtæt – dette betyder også at du heller ikke skal skrue alt for højt op for musikken, hvis du helst vil undgå at forbipasserende ved at du lytter til MGP-sange fra 2004. Ydelsesmæssigt så accelererer Ignis’en fint, og den 4-cylindrede, 1.2 liters Dualjet motor, der sidder i bilen, sørger for at du sagtens kan nå op i fart inden du når ned ad motorvejsrampen, uden at køre helt ud i gearene. Kort sagt er der ikke meget at komme efter ved hverken motor eller kørsel. Det er inten skelsættende, men ved ganske almindelig kørsel, mangler man ikke noget. Det eneste jeg dog ville ønske var at bilen var lidt bedre isoleret. I forhold til brændstofsforbrug, så er den opgivet til at køre 21,7 km/l, jeg sluttede de lige knap 700 km af med et forbrug på 17,4 km/l. Det er faktisk ganske tæt på det opgivne, i forhold til diverse andre nye biler, og det er også værd at tage i betragtning at en stor del af de tilbagelagte kilometer blev kørt på motorvej, til og fra Jyllandsringen. Så ved kørsel i primært by og på landevej, vil brændstofsøkonomien sandsynligvis være bedre.

Interiør

Når man sætter sig ind i den nye Suzuki Ignis, bliver man mødt af et egentligt ret stilfuldt interiør. Det består primært af diverse plastikelementer, i forskellige farver, men hvis man ser bort fra det er der egentligt ikke meget at komme efter. Den testede model er udstyret med et multimediecenter / infotainmentsystem i midterkonsollen, med en 7-tommers touchskærm, med som udover Suzukis eget system, kommer med Apple CarPlay og Android Auto. Suzukis eget infotainmentsystem er lidt tungt at arbejde med, men virker fint hvis man har lidt tålmodighed. Bakkameraet står skarpt og bliver aktiveret så snart bilen sættes i bakgear, i modsætning til Dacia Duster, hvor man nærmest skulle vente et halvt århundred. Desværre var det sådan placeret at det ret nemt blev ubrugeligt, bare det regnede en smule. En ulempe man kan overleve, men den er omend værd at notere. Det eneste andet der er at komme efter med Ignis’en, er at jeg gang på gang hev plastikhåndtaget på indersiden af bagagerumsklappen ud, når den skulle lukkes. Det giver desværre en fornemmelse af dårlig byggekvalitet, selvom jeg i bund og grund ikke har andet at have det i, end et lille plasthåndtag.

Udseende

Der er mange delte meninger om Suzuki Ignis rent udseendemæssigt. Jeg nævnte tidligere at man enten elsker eller hader dens look – og det vil jeg nu bryde alligevel. Lige da jeg modtog bilen var det eneste jeg kunne lide den orange farve, som resulterede i at bilen relativt hurtigt, lidt halvsarkastisk, blev døbt Lamborghinien. I løbet ugen begyndte jeg dog bedre at kunne lide formerne. Elske dem kommer jeg nok aldrig til, men jeg tager hatten af for Suzuki og deres mod til at lancere en bil der er så frisk, funky og rig på personlighed. Og at de sender pressebiler afsted i andre farver end blå, sølv, sort og rød. Det er handlinger som Suzukis, som der er brug for i en verden af konservative, grå biler, som alle har de samme linjer.

Sikkerhed

Den testede bil var en Ignis Adventure, det vil sige topmodellen, og at den kom med et dobbelt-kamera-baseret automatisk nødbremsesystem, samt vognbaneassistent og slingreadvarsel. Med det udstyr scorer Suzuki Ignis 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest. Har man derimod standardmodellen, scorer bilen blot 3 stjerner i samme test. Den primære forskel er at finde i de sikkerhedsassisterende systemer og sikkerhed for bløde trafikanter. En ting som Suzuki skal roses for et nødbremsesystem der rent faktisk virker. Jeg har forsøgt i tidligere testbiler at teste de her nødbremsesystemer så godt som man nu kan, og indtil nu er Suzuki den eneste bil der er grebet ind før jeg selv er. Generelt virkede diverse sikkerhedsystemer ganske udemærket, så længe at vejen ikke var plaskvåd, og at kameraerne ikke var tildækket af is på forruden. Så thumbs up til Suzuki der.

Konklusion

Suzuki Ignis er ikke din næste racerbil, det er heller ikke din næste off-roader, men tilgengæld kan den give dig lidt funky bykørsel, og sørge for at du skiller dig ud. Kan du lide at sidde lidt mere hævet end du får lov til i en Suzuki Baleno, eller en Volkswagen up!, så er Ignis’en et godt bud på en bil til dig der overvejer en mikro/minibil, men gerne vil have en bil med lidt mere plads. Overvejer du at købe en Suzuki Ignis, så starter den helt skrabede model ved 127.900 kroner. Opgraderer du i stedet til Active, skal du slippe 141.990 kroner. Personligt vil jeg anbefale Active hvis du kan undvære diverse sikkerhedsfunktioner, men hvis det sikkerhed er vigtigt for dig er Adventure, til 159.990 kroner den eneste rigtige udstyrvariant at tage – det er også her du får mest udstyr for pengene, i forhold til at tilkøbe f.eks. sikkerhedssystemer til Active-varianten. Se alle udstyrsvarianter nederst i anmeldelsen.

Priser & økonomi

HK Nm CO2 Km/l

(EU-norm)

Energi-

klasse

Ejerafgift

(halvårlig)

Vejledende pris
1.2 Club 90 120 104 21,7 A+ 310,- 127.990
1.2 Active 90 120 104 21,7 A+ 310,- 141.990
1.2 Active med AGS gear (aut.) 90 120 104 21,7 A+ 310,- 157.990
1.2 Active AllGrip Auto 4WD 90 120 114 20,0 A+ 310,- 169.990
1.2 Adventure 90 120 104 21,7 A+ 310,- 159.990
1.2 Adventure, mild-hybrid 90 120 97 23,3 A+ 310,- 164.990

Motor & præstationer

  1,2-liters Dualjet 1,2-liters Dualjet SHVS
Type 4-cylindre, 16 ventiler, DOHC, kædetræk, VVT system Dualjet + mild hybrid system med Integreret Starter Generator (2,3 kW og 50 Nm), Lithium-ion batteri og et nyt start/stop system
HK (kW) 90 (66)/6.000 o/m 90 (66)/6.000 o/m
Drejningsmoment, Nm 120/4.400 o/m 120/4.400 o/m
Kompression 12,5:1 12,5:1
2WD 4WD 2WD
0-100 km/t, sek. 12,2 11,9 11,8
Topfart, km/t 170 165 170

Dimensioner & vægt

Længde, mm 3.700
Bredde, mm 1.690
Højde, mm 1.595
Akselafstand, mm 2.435
Sporvidde, for/bag, mm 1.460/1.470
Frihøjde, mm 180
Venderadius, m 4,7
Max indgangsvinkel, grader 20
Max udgangsvinkel, grader 38,8 (4WD: 38,3)
Rampevinkel, grader 18 (4WD 19,2)

 

Bagagerum, VDA liter

Med bagsæde ”slidet” frem

260 (4WD: 204)

373 (4WD: 292)

Bagagerum, max 1.100
Hjul og dæk, Club 175/65 R15
Hjul og dæk, Active/Adventure 175/60 R16
Køreklar vægt fra, kg 897
Totalvægt, kg 1.330
Max anhængervægt, kg 1.000

Udstyrsvarianter

Club modellen
 

· Aircondition (manuel)

· Ratbetjent CD radio med USB indgang og 4 dørhøjtalere

· Bluetooth, håndfri via rattet

· El-betjente sideruder for

· Fjernbetjent centrallås

· El-betjente sidespejle

· Højdejusterbart rat

· Informationsdisplay (temperatur, brændstofforbrug, gearskifteindikator mm)

 

 

· Splitbagsæde (60/40)

· Lakerede sidespejle og dørhåndtag

· Kørelys (halogen)

· Automatisk nærlys

· Forsinket tænd/sluk af nærlys

· Make-up spejle med billetholder i solskærme

og spejl i førerside

· 15” stålfælge med heldækkende kapsler

 

 

· 6 airbags

· ESP/TCS, ABS, EBD og BAS

· ISOFIX beslag og pedalsikkerhedssystem

· Dæktryksovervågning (TPMS)

· Airbag cut-off i passager side

 

Active modeller – udover Club
 

· Multimediecenter med 7” farveskærm, DAB+ radio, Apple CarPlay/Mirror Link/Android Auto, Bluetooth og USB indgang

· Bakkamera

· 16” alu-fælge (sorte)

 

· Varme i sidespejle

· Højdejusterbart førersæde

· Sædevarme foran

· Tagræling, sølvfarvet

· Sorte skærmkanter og sideskørter

· Sorte ruder bag

 

 

· 50/50 bagsæde med slide-funktion (justerbart i længderetningen). 2 siddepladser bag.

· Mulighed for tilvalg af automatisk nødbremse og vognbaneassistent

Adventure modeller – udover Active
 

· Automatisk nødbremse (Dual Camera)

· Vognbaneassistent og slingreadvarsel

· Klimaanlæg (auto a/c)

· Full-LED forlygter (nær- og fjernlys) m. aut. justering

· LED kørelys integreret i forlygterne

 

 

· Nøglefri betjening og trykknap-start

· Fartpilot med hastighedsbegrænser

· Navigation i multimediecenter

· Blinklys i sidespejle

· Læderrat

 

 

· 2 diskantenheder

· LED baglygter

· Tågelygter foran

· El-ruder for og bag

· Hill Hold funktion

· Kromkant på kølergrill, forlygter og tågelygter

Joachim Skovgaard

En dag på Jyllandsringen med Bridgestone DriveGuard

Previous article

Åbningsevent for Aston Martin Showroom

Next article

2 Comments

  1. […] mere sporty, moderne og eksklusiv. Dette er lidt i modsætning til hvad jeg siger i anmeldelsen af Suzuki Ignis – men lige i dette tilfælde har KIA taget en fornuftig beslutning og lavet en bil der passer […]

  2. […] selv som værende en specialist i små biler. Der er den helt lille Celerio, den større Baleno, mini-SUV’en Ignis og så den, åh så velkendte, Suzuki Swift, som er blevet en helt ny bil med den nye […]

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: