Nyttig VidenSponsoreret

Hvem er i målgruppen for billeasing?

0

Artiklen har sponsoreret indhold.

Flere og flere vælger at lease bil frem for at købe. Det er der mange gode årsager til:

  • Bilfirmaer gør det nemmere at lease for privatpersoner
  • Folk er usikre på fremtidens krav til biler og vil derfor undgå at binde deres penge i en bil, der måske bliver ulovlig om 5-8 år
  • Flexleasing har gjort det billigt at lease premium-biler
  • Vi bevæger os mod en kultur, hvor man hellere vil leje / lease end eje – hvad end det er tøj eller biler
  • Folk foretrækker ikke at stå med besværet med at skulle sælge en bil selv
  • Mange vil gerne køre i en ny og sikker bil og kan derfor lide konceptet med at skifte bil hver 12., 24. eller 36. måned

Men måske du er en af dem, der tænker, at leasing da kun er for rige folk med gode jobs og firmabiler. Mens det måske engang var rigtigt, så er målgruppen for billeasing i dag noget bredere end bare chefer og sælgere i velfungerende virksomheder.

Typer af leasing

For at forstå hvem der er i målgruppen for leasing af biler, er det en god idé at vide lidt om de forskellige typer af leasing. Her snakker man om privatleasing, erhvervsleasing og splitleasing. De handler hver især om, hvem der skal betale regninger til leasingselskabet.

Privatleasing

Ved privatleasing er det personen, der leaser bilen, som betaler alle udgifterne til leasingaftalen. Denne type af leasing er blevet væsentlig mere udbredt henover de seneste par år, fordi danskerne har vist større interesse i at lease deres biler fremfor at eje dem. Det skyldes sandsynligvis bekvemmeligheden, der er forbundet med en leasingaftale.

Bekvemmeligheden ligger blandt andet i muligheden for en serviceaftale på sin leasingbil, der betyder, at man ret præcist ved, hvor meget det koster at have bil henover en periode. I virkeligheden er det for mange en bekvemmelig og billig måde at leje bil på i en lang periode.

Erhvervsleasing

I modsætning til privatleasing er det dit eget firma eller din arbejdsgiver, der betaler alle regningerne, når man erhvervsleaser en bil. Dette kan bruges til virksomhedens biler som eksempelvis varevogne, men det kan også bruges til de virksomheder, der ønsker at tilbyde deres ansatte en firmabil.

Får man en firmabil tilbudt, skal man dog være opmærksom på, at man bliver beskattet af fri bil. Og mens det sandsynligvis stadig er billigere end at lease selv, er det vigtigt, at man lige tager højde for beskatningen, der følger med.

Splitleasing

En måde at omgå beskatningen ved en firmabil er ved at indgå en splitleasingaftale. Her deles medarbejderen og virksomheden om udgifterne til bilen. Bruger man eksempelvis bilen 60 procent til erhverv og 40 procent i privaten, så afholder arbejdsgiveren 60 procent af omkostningerne, mens medarbejderen står for de resterende 40 procent.

For alle dem, der bruger deres bil meget i forbindelse med arbejde, eksempelvis til kundemøder og forretningsrejser.

Hvem bør lease en bil i dag?

Formålet med at fortælle om de tre overordnede typer af billeasing var at vise, at praktisk talt alle er i målgruppen for billeasing. Det er i dag nemmere end nogensinde før at lease en bil som privatperson, og man kan endda lease biler til særdeles fornuftige beløb.

Så hvis ikke man ønsker at stå med det bøvl, som følger med livet som bilejer, kan det give mening at lease. Strikker man en god leasingaftale sammen, kan man skifte bil hvert tredje år, slippe for at skulle stå for uventede værkstedsregninger, og samtidig undgår man den tidskrævende proces, som det kan være at sælge en bil.

Det er dog i bedste tilfælde. En leasingaftale, der ikke spiller, kan både være dyr og fyldt med ubehagelige overraskelser. Derfor er det altid en god idé at overveje sin beslutning grundigt, inden man skriver under. Få eventuelt en vurdering af, hvor realistisk restværdien er på bilen, hvis du selv skal stå for at sælge den, sammenlign med andre leasingaftaler på tilsvarende biler, og sammenlign eventuelt også med de omkostninger, der ville være forbundet med et billån, hvis du købte den samme bil.

For mens billeasing kan give rigtig god mening for stort set alle danskere, så skal man også passe på med at lade sig friste af en urealistisk lav månedlig ydelse og dermed overse dårlige betingelser, en høj førstegangsydelse, diverse etableringsomkostninger og så videre.

Joachim Skovgaard
Indehaver og stifter af Bilbloggen.dk. Startede med at skrive om biler tilbage i sommeren 2016, og studerer i dag på SDU i Kolding. Har siden november 2019 været ansat som studentermedhjælper i Nic. Christiansen Gruppens online-afdeling. En virksomhed, der importerer og sælger en række bilmærker. Indholdet på Bilbloggen.dk er dog uanfægtet af denne ansættelse, og er fortsat udelukkende et udtryk for mine egne holdninger.

Hvordan får jeg råd til min drømmebil?

Previous article

Alt du skal vide om at køre i Las Vegas

Next article

Comments

Leave a Reply

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: