Kroatisk superbil efterlader Tesla og Ferrari i støvet

Rimacs superbil, Concept One, bygget i Kroatien, blev præsenteret for fem år siden i Frankfurt, har nu vist sig på Youtube og vi har fået en lille smag på hvad de 1088 heste, som kommer fra 4 elektriske motorer helt nøjagtig kan byde på. I videoen nedenfor sammenligner Archie Hamilton kroatiske Rimac Concept One, mod amerikanske Teslas topmodel P90d (i ludicrous mode) og italienske Ferraris LaFerrari med 950 hestekræfter. Begge konkurrenter er normalt kendt for at være helt i top når det gælder accelerationsevne.

Man vist roligt sige at der ikke er nogen tvivl om hvem der hurtigst lægger den hvide startlinje bag sig. Både Tesla P90d og Ferrari LaFerrari får hurtigt lov til at se bagenden på Concept One.

Se selv videoen nedenfor – du finder P90d vs Concept One ved 1:14 og LaFerrari vs Concept One ved 2:49.

Hvis du har lidt ekstra tid, så tag et kig rundt på Rimacs hjemmeside og lær mere om deres to concept biler – vi kan kun anbefale det. Det er absolut fascinerende at læse og ikke mindst se på.

 



Exit mobile version