Nyheder

Nyhed: BMW iX3 – Elektrisk koncept-SUV

0

Der er i skrivende stund, godt gang i den internationale biludstilling i Beijing, Auto China. Mens messen primært bliver brugt til at fremvise nye biler til det kinesiske og de asiatiske markeder, så er der også enkelte internationale nyheder. Herunder falder BMWs nye elektriske konceptbil, der giver os et indblik i hvordan mærkets fremtidige SUV’er kommer til at se ud.

Konceptbilen går under navnet BMW Concept iX3 og minder, udseendemæssigt, meget om den nuværende BMW X3. Der er dog detaljer, som er ændret, i og med, at konceptbilen er drevet på ren el. Det betyder blandt andet at frontgrillen er helt lukket, samtidig er frontspoileren også mere lukket for at mindske luftindtaget. Derudover er ladeklappen, som erstatter brændstofklappen, placeret bag det venstre forhjul – altså forrest på bilen. Samtidig kommer der mulighed for specielle fælge og, “futuristiske” detaljer, om man vil.

Elmotoren, som den store konceptbil er udstyret med, har en effekt på 270+ hestekræfter og bliver drevet af et batteri med 70 kWh. BMW garanterer en rækekvidde på 400 kilometer, og hurtigopladning på 30 minutter.

Eftersom infrastrukturen i de fleste lande, endnu ikke er helt optimal for elbiler, vil det stadig være relevant at producere biler med forbrændingsmotor og hybridsystemer. BMW fortæller at deres nye arkitektur er fleksibel nok til at understøtte flere forskelle drivliner, samt forhjuls-, baghjuls- og firhjulstræk. Muligheden for at deres nye teknologi kan bruges på tværs af deres platforme, kan sandsynligvis speede udviklingen af mere grønne biler op i BMW-regi. Produktionen af de elektriske biler og deres komponenter sker i Tyskland, USA og Kina.

Målet for BMW Group, som består af BMW og MINI, er at levere 500.000 elbiler, på verdensplan, i 2019. Og i 2025 er målet at have 25 biler med mulighed for en elektrisk drivline. Det forventes at der vil komme en elektrisk variant af de mest populære modeller fra den tyske bilfabrikant. Virksomheden har nemlig allerede registreret rettighederne til modelnavnene: i1 – i9 og iX1 – iX9.

BMW iX3, som vi ser på billederne, forventes at blive lanceret i 2020. Og mit gæt lyder på at konceptbilen er et ganske realistisk bud på hvordan den kommer til at se ud.

Joachim Skovgaard

Test: KIA Stinger GT 2018

Previous article

Opdag Sjælland i en ny Mercedes A-Klasse – Helt gratis

Next article

Comments

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up