Nyheder

Nyhed: Volvo XC40 – Ny svensk by-SUV

1

Volvo har i en måneds tid udgivet diverse teaser for deres nye lille SUV, Volvo XC40. Som navnet antyder, er den lillebror til de større og skamroste XC60 og XC90. Den nye XC40 skal gøre Volvo mere attraktiv for de yngre og knap så velhavende dele af samfundet.

Teknologimæssigt er XC40 udstyret med megen af teknologien, som vi kender fra XC60 og XC90 – det gælder blandt andet infotainmentsystem og sikkerhedsteknologier. Det betyder blandt andet, mulighed for semi-selvkørende systemer, 360-graders kamera, automatisk nødbremse, advarsel ved krydsende trafik, med mere. Samtidig får man det enkle infotainmentsystem, som faktisk fungerer ganske udmærket i de nuværende Volvo’er. Derudover har den lille XC40 også, hvad Volvo kalder en radikalt ny indgangsvinkel til opbevaringsplads i bilen. Der skulle angiveligt være mere praktisk opbevaringsplads i dørene og under sæderne, et specielt rum til telefoner med trådløs opladning, samt en skraldespand.

Indlægget fortsætter under billederne.

Det er dog ikke bilen, som Volvo lægger mest vægt på i forbindelse med lanceringen af XC40, men derimod deres nye service Care by Volvo. Kort sagt, er det en abonnementservice, hvor du får en ny Volvo hver andet år. Ingen udbetaling, forsikring, eller lignende, blot et fast månedligt beløb. Udover en ny Volvo hver andet år, vil det også være muligt at bestille diverse services, så som opfyldning af tanken, rengøring, levering af pakker fra webshops til bilen og opsamling, når bilen skal til service. XC40, som er den første bil, der kan fås med Care by Volvo, gør det blandt andet også muligt, at dele bilen med familie og venner med en digital nøgle. Det lyder alt sammen ret interessant, og som en helt ny måde at have bil på. Noget man sandsynligvis lige skal vænne sig lidt til. Er du hooked på idéen? Ja, så er det ærgerligt, Care by Volvo kommer nemlig ikke til Danmark lige med det samme. I starten er det nemlig forbeholdt enkelte europæiske lande*. Men mon ikke, at Danmark kommer på listen på et tidspunkt.

Under motorhjelmen kan man finde en D4 dieselmotor eller end T5 benzinmotor. Senere hen vil både hybrid- og elektriske versioner også blive tilgængelige. Produktionen af den nye SUV kommer til at foregå i Ghent, Belgien, og den starter i November. Vi kender endnu ikke de danske priser på Volvo XC40, men kan fortælle at den får dansk premiere i februar 2018.

  • = Tyskland, Sverige, Storbritannien, Polen, Spanien, Italien og Norge.
Joachim Skovgaard

Nyhed: Britiske TVR genopstår med Griffith

Previous article

Nyhed: Ny registreringsafgift – Se de nye priser her!

Next article

1 Comment

  1. […] hele sin produktportfolio. S90, V90, XC90 og XC60 har allerede fået turen, samtidig med, at XC40 også er blevet tilføjet. Det stopper dog ikke der, for nu har V60 også fået en overhaling. […]

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: