Det er en tidlig torsdag morgen, da jeg vender snuden mod Sjælland. Nærmere bestemt er GPS’en sat til Lerchenborg 3, Kalundborg. Her har Citroën nemlig inviteret på skovtur. Ikke en picnic, men i stedet en off-road oplevelse i den nye Citroën C3 Aircross, for at teste dens Grip Control system.
Nu er det som regel ikke Citroën, men nærmere Land Rover og Jeep, der tager motorjournalister med i skoven. Og har man set en Citroën C3 Aircross, vil man sandsynligvis også være lidt skeptisk overfor, hvorvidt den kan klare sig uden for asfalteret underlag. Det er trods alt blot en Citroën C3 med lidt ekstra frihøjde – og så er den forhjulstrukken. Derfor kan man hurtigt komme til at dømme den som en mode-SUV, der blot har lidt ekstra frihøjde, fordi det er det folk vil have nu til dags.
Indlægget fortsætter under billedet.
Yderst opsat på at modbevise min dømmende forudindtagethed har Citroën linet fire styk C3 Aircross op ude foran Lerchenborg. Turen går til en skov blot få kilometer derfra, hvor vi skal køre i mudder og og blød skovbund, så Citroën for alvor kan vise, at deres Grip Control system fungerer. Det her system koster 6.000 kroner og styres fra en knap med fem indstillinger: Asfalt, sne / glat føre, mudder, sand og ESP slået helt fra. Kort sagt, tillader hver af disse indstillinger forskellige mængder af hjulspind, for at bilen får det mest optimale greb i underlaget. Pointen er at det skal gøre livet nemmere for heste- og camperfolket, der til tider kører på bløde græsplæner, for dem med lange indkørsler, der ikke bliver ryddet for sne, for dem med et sommerhus i klitterne ved Vesterhavet, og generelt bare for dem, der til tider bliver nødt til at afvige fra den slagne (og saltede) vej.
Indlægget fortsætter under billedet.
Man fristet måske til at spørge om det ikke bare er et gimmick, der sender penge direkte ned i bilsælgerens lomme. Overraskende nok, så nej. Jeg medgiver, at det på ingen måder er en erstatning for et rigtigt firehjulstræk, men til brug i ny og næ, fungerer det markant bedre end forventet. I løbet af dagen prøvede vi en række forskellige scenarier. Det første var på en mudret græsplæne, hvor forskellen mellem glat føre, mudder og asfalt, i virkeligheden ikke var den store. Den slyngede lidt mindre mudder op i glat føre og mudder-indstillingerne, men forskellen var ikke bemærkelsesværdig.
Da vi havde leget færdig på flyvepladsen, som lå ned mod Kalundborg Fjord, trillede vi ind i skoven. Her blev det straks lidt sjovere, hvor vi først kæmpede os gennem mudderet blandt træerne. Alle, på nær mig, formåede at komme gennem første forhindring uden at sidde fast. Jeg kom til at tøve, hvilket, på trods af Grip Control-systemet, kan være en kritisk fejl. Når først man har opbygget et moment, er det bare med at komme igennem. Med et lille skub, lykkedes det dog at passere første udfordring, og komme videre til den næste.
Indlægget fortsætter under billedet.
Her gik turen ned ad en mudret bakke, der sandsynligvis ville skræmme livet af Hr. og Fr. Danmark. Med et nedstigningssystem, der hjælper med nedstigninger på over fem procent, skulle jeg blot styre. Grip Control var i mudder-indstillingen, og det gik overraskende roligt og let. Efterfølgende tog vi en scenisk rute, med en flot grøn mosset skovbund, med udsigt over fjorden i det frostklare vejr. Citroëns repræsentanter gjorde det tydligt over radioen, at det jo var et oplagt sted at tage billeder. Så selvfølgelig stoppede jeg og tog nogle billeder.
Indlægget fortsætter under billedet.
Med den sceniske rute mellem træerne lagt bag os, var det tid til endnu en bakke. Denne gang, gik turen bare op ad. Her kom jeg til at holde i kø et stykke tid. Bakken var 15 meter lang med en stigning på lidt over 4 meter i højden, og så var det ufattelig mudret. Det tog altså lige de andre et par forsøg, før de kom op. Efter instruks fra Citroën om at forsøge at holde bilen omkring 2000 omdrejning, kastede jeg mig også ud i det. Det skulle vise sig, at det ikke var den korrekte måde at bekæmpe bakken på. I stedet slog jeg ESP helt fra og lod speederen ramme gulvet. Godt med tilløb, en omdrejningstæller, der ramte det røde felt, og en efterhånden godt varm motor, var det der skulle til. På trods af, at det havde gået nemmere i en Land Rover med firehjulstræk, så er der ingen tvivl om at en almindelig forhjulstrukken bil, nok aldrig var kommet op af den bakke. Så endnu en gang viste Grip Control sig som værende nyttigt.
Turen fortsatte ned ad bakken igen og ud i endnu mere mudder. Men C3 Aircross’en behøver ikke at kæmpe sig igennem det. Turen går nemlig overraskende nemt, om end det er noget rystet og højlydt. Der er ingen tvivl om, at hvis du giver dig i kast med ture som denne, så vil din undervogn ønske at du i stedet var taget sydpå og havde ladet bilen stå i garagen. Men pyt – de her biler bliver jo nok alligevel bare solgt som demobiler til en intetvidende kunde om et par uger.
Indlægget fortsætter under billederne.
Konklusionen på en fornøjelig, men kold, dag i skoven er, at Citroëns Grip Control system i den nye C3 Aircross fungerer rigtig fint i situationer som disse, som ingen almindelig dansker nogensinde ville udsætte sin Citroën for. For 6.000 kroner er det ikke et dumt system at have – selv hvis man ikke ved, om man får brug for det. For tænk nu, hvis du en dag skal køre hjem i en snestorm, eller du sidder fast på en lejet ødegård i Sverige. Min ærlige anbefaling er absolut at 6.000 kroner til et Grip Control system i din Citroën C3 Aircross er godt givet ud.
