Selvkørende biler bliver undervist i GTA V



De fleste har en nogenlunde idé om hvad spilserien Grand Theft Auto er. Det er dog de færreste der forbinder spillene fra Rockstar Games med lovlydighed og ansvarlighed. For det meste tænker man vold, hurtige hastigheder og hensynsløs opførsel. Og mens det måske kan være svært at argumentere for at jeg skal sidde og spille GTA i utallige timer, så er sagen en anden når det gælder selvkørende biler.

Ifølge MIT Technology Review så er der op til flere af de selvkørende bilers udviklere der nu benytter GTA V til at lære bilerne at køre selv. Måden det fungerer på er at udviklerne har programmeret et software-lag, som de har lagt mellem deres computer og spillet. Softwaren genkender automatisk objekter som f.eks. fortorv, bygninger, andre biler, fodgængere, røde lys osv. og sender det så direkte ind i computeren.

 

 

For at gøre en lang historie kort, så gør softwaren det langt nemmere og mere enkelt at indsamle den nødvendige information, som en selvkørende bil skal bruge i sin algoritme. Det som ellers ville kræve flere tusinde timer på vejen, hvor bilen kan være til potentiel fare for de andre i trafikken og ikke har mulighed for at prøve forskellige scenarier som f.eks. en ulykke eller at køre i vejrforhold, som der ikke er i testområdet. Med GTA V kan “bilen” køre døgnet rundt, i alt slags vejr og lys, og prøve alle scenarier uden at der sker noget.

Youtuberen Craig Quiter har fået fat i en video af hvordan det ser ud når bilen kører selv i Grand Theft Auto. Der er stadig lidt vej igen, og der er en del der skal læres, men min knap så teknisk kvalificerede hjerne synes nu stadig det er imponerende. Se selv nedenfor.

 



Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler