Biltest

Test: Dacia Duster Black Shadow 2017

6

Denne anmeldelse er af 2017-varianten af Dacia Duster. Er du mere interesseret i den nyere Dacia Duster 2018, så klik her.

Det rumænske bilmærke Dacia har ikke været i Danmark i mere end et par år, men det betyder ikke at deres biler ikke er ganske udbredt på deres veje. Jeg har aldrig befundet mig i en af de rumænske biler før, og må blankt indrømme at jeg har haft mine fordomme om dem. Og jeg er ikke den eneste, for når jeg har sagt at denne uges bil var en Dacia Duster, så har reaktionerne været overvældende fordomsfulde omkring bilens kvalitet, ydelse og sikkerhed. I løbet af den seneste uge blev nogle af mine fordomme bekræftet, mens andre blev godt og grundigt afbekræftet.

(Dacia sørgede for at deres Duster blev leveret til Odense, hvor jeg efter lidt forvirring fik fat i nøglerne til bilen – og kunne køre direkte på tanken for at tanke den op)

Som sagt har jeg haft et antal fordomme om Dacia biler generelt, primært omkring kvaliteten af bilens materialer, motorens ydelse og så manglen på udstyr. På de fleste af de her punkter blev jeg dog positivt overrasket. Testbilen havde en 1.5 liters dieselmotor med 109 hestekræfter, og den kunne sagtens holde bilen oppe i tempo, selv på motorvejen. Det lød ikke nødvendigvis altid lige godt, når speederen fik lov til at ramme gulvet, men op i fart kom man da. I forhold til bilens udstyr, så er det vigtigt at pointere at test-bilen var en Dacia Duster Black Shadow, hvilket vil sige at det var den bedst udstyrede variant til en pris á 221.900 kroner, 82.000 kroner mere end den skrabede model til 139.900 kroner. Til gengæld var der så også det man skulle bruge, herunder fartpilot, sædevarme i forsæderne, el-ruder for og bag, automatgear, 7-tommers infotainmentsystem, bakkamera og parkeringssensorer – og det virkede for det meste upåklageligt. I forhold til bilens materialer blev jeg desværre ikke så overrasket, der er brugt rigtig meget plastik og mange “standard”-elementer, hvor der tydeligvis er lavet plads til knapper der ikke er der. I og for sig er det irrelevant, og påvirker ikke kørslen på nogen måde, men giver bilen et lidt billigt finish.

Hvordan kører Dacia Duster Black Shadow?

Som nævnt ovenfor så er der nok med kraft i den 1.5 liters dieselmotor som den testede Duster var udstyret med. Bilen accelerer ganske hurtigt, og motorvejshastigheder håndteres uden problemer, om end der er en del støj i kabinen. Dusteren er nem at køre, og man tænker ikke yderligere over dens størrelse. Man sidder ret højt i bilen, og får faktisk fornemmelsen af at man sidder bag rattet i en stor bil, i modsætning til tidligere SUVs eller Crossovers eller hvad de nu kalder sig selv, som jeg har testet. Når det så er sagt er der ikke meget mere at sige om kørslen. Dacia Duster er en bil til dig der tænker fornuftigt og prisrigtigt, og ikke er på udkig efter en bil du har lyst til at tage en søndagstur i. Brændstofsforbruget er fornuftigt, ikke noget at råbe hurra for, men til at klare, ved almindelig kørsel på primært motor- og landeveje var cirka 16,6 km/l. Hvis man i stedet sætter bilen i ECO-mode, kan man opnå et lidt lavere brændstofsforbrug på ca. 21 km/l, men til gengæld må man leve med en noget langsom acceleration, der til tider kan blive næsten ubærlig. For 4 kilometer længere på literen, kan det dog være værd at overveje.

Interiøret i Dacia Duster Black Shadow

Interiøret i Dacia Duster består, som tidligere nævnt, udover de udemærkede sæder, primært af plastik. Elementerne der bliver brugt er tydeligvis standard-elementer, og mens det hele virker nogenlunde upåklageligt, får man indtryk af at man er i en billig bil – hvilket man jo også er. Og det er måske ger det især er vigtigt at pointerer at Dacia sælger sig selv på at være en okay bil til rigtig billige penge. Så kan det være svært og nærmest meningsløst at jeg sidder her og kritiserer dem for bilernes blot nogenlunde kvalitet. Den testede model kom, som nævnt, også med et 7-tommers infotainmentsystem, der på trods af sin mærkelige meget lodrette placering, som gjorde det svært for alvor at se hvad der skete på skærmen, virkede okay. Det var lidt langsomt og DAB-funktionen fungerede ikke optimalt, men udover det så virkede Bluetooth, AUX, USB, FM-radio, samt navigation tilfredsstillende. Anlægget i bilen var nok det der overraskede mig mest. Interiøret i Dacia Duster ligner nemlig rigtig meget interiøret i Renaults ældre biler, og der er anlægget ikke noget at råbe hurra for – men her var det faktisk ganske godt, om end bassen var lige kraftig nok. Det eneste der virkelig irriterede mig var bakkameraet, som oftest var så lang tid om at slå til, at jeg allerede havde bakket og var tilbage i drive, før det nåede at blive vist på skærmen. Til gengæld virkede parkeringssensorerne, man kunne ikke se hvor man var ved at ramme noget, men fik trods alt en insisterende bippe-lyd som advarsel. Bagagerumsplads er der masser af, men til gengæld er benpladsen på bagsæderne kun lige tilstrækkelig for en langbenet teenager. Fælles for kabinen er dog at man får indtryk af god plads, så pyt om det blot er psykologisk.

Udseende

Jeg er generelt ikke en stor fan af Dacias designlinje, men jeg må bøje mig i støvet og sige at Dusteren faktisk ser okay ud. Så længe man ikke ser bagenden af bilen, så har den faktisk det off-road look, som en bil med et sådant navn bør have. Der er ikke så meget andet at sige, men jeg har gjort mit bedste for at tage nogle skarpe billeder, så du forhåbentligt kan danne din egen mening.

Konklusion

Dacia Duster er en bil til dig der gerne vil have muligheden for at sidde højt i trafikken, have nok plads til diverse haveudstyr, eller bare indkøbsposer til hele familien, og kunne trække en trailer uden at skulle smide en halv bondegård efter en bil, fordi den blot transporterer dig fra A til B. Dusteren er praktisk og billig. Den lave pris gør dog at man til tider mærker at kvaliteten ikke helt er i top, det gælder sikkerhed såvel som materialer. Sikkerhedsmæssigt scorer Dacia Duster nemlig kun 3 stjerner i Euro NCAPs test, hvor de fleste andre biler i samme klasse har scoret 5 stjerner. Dette skyldes primært manglen på diverse sikkerheds- og advarselssystemer som for eksempel automatisk nødbremse. Er det noget du kan leve med, så er Dusteren en ganske fin kandidat til dig der leder efter noget billigt og praktisk.

Joachim Skovgaard

Nyhed: Danske priser på Alfa Romeo Stelvio

Previous article

Elbiler er fremtiden og Porsche er bare bedst

Next article

6 Comments

  1. Det är inte klokt att Euro Ncaps stjärnor innefattar sådant som autobroms. Allt vi vill veta är hur bra en bil är vid en faktisk krock. Detta visar inte deras stjärnsystem och därmed blir det helt oväsentligt att referera till.

    1. Hej Hans, tak for din kommentar. Du har ret i at selve bilens sikkerhed ikke repræsenteres af stjernerne, hvilket også er derfor jeg gør opmærksom på hvor den scorer godt og dårligt. Det er dog med til at give et billede af bilens sikkerhed. Men jeg giver dig 100% ret.

  2. De 3 NCAP-stjerner blev givet for mange år siden. Dengang var der kun 1 airbag og intet af nutidens sikkerhedsudstyr. Overvejer seriøst at købe en Davis Duster.

    1. Godt spottet. En fejl at jeg ikke har fået det skrevet. Tak. Og jeg vil da klart anbefale den, den overraskede positivt.

  3. Cliffhanger – så glæd jer til den nye ✔️. Bedre på alle punkter men samme pris✔️. Og samme fede rustikke look✔️ Fra uge 5 2018✔️

  4. […] anmeldelse af Dacia Duster Black Shadow, som blev skrevet sidste år, er Bilbloggens absolut mest læste anmeldelse til dato. Nu er der […]

Skriv et svar

Popular Posts

Login/Sign up
%d bloggers like this: