Test: Suzuki S-Cross 1.0 Exclusive 2016



I den forgange uge fandt jeg mig selv i en Suzuki for første gang i meget lang tid. Sidst var det i en Suzuki Swift som passager, denne gang var det bag rattet i en den noget større (og nyere) Suzuki S-Cross. Mere præcist en Suzuki S-Cross 1.0 Exclusive med en 3-cylindret turboladet benzinmotor med 112 hestekræfter og en 5 trins manuel gearkasse til 249.990 kroner.

(Jeg har formået at overtale Suzuki til at lade mig låne en bil i ny og næ så jeg kan anmelde dem – første gang blev det en Suzuki S-Cross og som om det ikke var nok at den blev leveret næsten lige til døren, så kom den med en fuld tank benzin og skinnende ren (det fik jeg hurtigt ændret på))

Læs med nedenfor når jeg går i dybden med den japanske crossover.

Kørsel

Med fare for at gentage mig selv fra tidligere anmeldelser, så er der ikke meget spændende ved at køre i en Suzuki S-Cross, den gør som den skal og transportere dig fra punkt A til B, og så er der egentligt ikke mere i det. Styringen er let, men præcis, udsynet fra bilen er ganske godt, og hvis man kan lide at sidde lidt hævet over trafikken, og blot vil have en pålidelig bil, så er Suzuki S-Cross et ganske godt bud. Den eneste ulempe ved bilens kørsel som jeg for alvor oplevede var vindfølsomheden. Jeg indrømmer gerne at det var en relativ blæsende uge, men det gav alligevel nogle ryk i bilen, som man gerne havde været foruden. Som sagt foregik dette primært på de mest blæsende dage – men det er uden tvivl værd at tage med i sine overvejelser, da det, som bekendt, blæser ret ofte i Danmark.

Sæderne er okay, personligt foretrækker jeg lædersæder, ala Kia Niro’ens, over stofsæder, som dem i S-Cross’en, men det er en smagssag, og der er ikke meget at komme efter fra en komfortvinkel. Sædevarme og klimaanlæg fungerer som det skal og luften bliver hurtig varm, selv på kolde februarmorgener.

En super fed ting, og som virker ganske godt i Suzukien er adapative cruise control, altså muligheden for at sætte en hastighed, og så sørger bilen selv for at hæve og sænke hastigheden alt efter hvilken sikkerhedsafstand man har bedt den om at holde. Det er nemt at finde ud af og gør lange ture noget mindre anstrengende.

Bilen er opgivet til at kunne køre 20 km/l ved blandet kørsel, jeg sluttede på 14,5 km/l. På landevejene formåede jeg dog at køre omkring de 17 km/l i gennemsnit, så det afhænger, som sædvanlig, af hvor og hvordan du kører.

Interiør

Jeg har allerede snakket lidt om interiøret i form af stofsæderne. Selvom det for mig lige krævede tilvænning, så endte jeg med at være okay tilfreds med sæderne, da de var lidt hårdere end hvad jeg er vant til. Det hjælper dog til at man sidder rigtigt og ikke overbelaster sin ryg ved at synke ned i sædet.

Hvis man er glad for god lyd skal man forberede sig på at installere et nyt lydsystem i bilen, eller tilkøbe Suzukis soundsystem, som starter fra lige under 2.100 kroner. Standardanlægget er nemlig ikke meget værd for en lydfanatiker. Men hører du blot almindelig radio med en blanding af snak og musik, som kører i baggrunden, er lydkvaliteten ganske udmærket og behøver ikke at opgraderes.

Bilen er udstyret med en mindre skærm mellem speedometeret og omdrejningstælleren, med en triptæller, gennemsnitligt brændstofsforbrug, cruise control, tid og udendørs temperatur. Fine informationer at have, omend at den sort og hvide skærm kan virke lidt forældet. Det samme gælder lidt for touch-skærmen i midterkonsollen, som godt nok tilbyder både navigation, radio, samt forbindelse med din telefon, enten med Bluetooth eller USB. Brugerfladen er dog lidt kedelig at se på, og ikke så praktisk som den kunne være. Ved navigation virker antallet af muligheder og en blanding af engelsk og dansk lidt overvældende, og når man skal vælge radiokanal foregår det med en FM-skala, hvor man kan klikke sig frem og tilbage. Man skal lige vænne sig til det, men det er problemer der er til at overskue. Hvad der tilgengæld fungerede fuldstændig gnidningsløst var forbindelsen til telefoner, det tager maks 10 sekunder at forbinde sin telefon via Bluetooth, og så har man adgang til alle sine kontakter på skærmen, såvel som muligheden for at lave og tage opkald via rattet. Derudover kan du også nemt spille musik over højtalerne fra for eksempel din Spotify-konto. Det er så fedt når det virker, og det er utroligt frustrerende når det ikke gør (jeg kigger på jer, Renault..).

Der er fint med plads i bilen både på bagsædet og i bagagerummet, som kommer kan rumme hele 430 liter, som er noget mere end Mazda CX-3, men mindre end en Renault Kadjar. Men om turen går sydpå til sommer eller i indkøbscenteret til shoppe-dag, så er faktum at der er rigeligt med plads til både passagerer og bagage på samme tid. Hvis det i stedet står på en tur på genbrugspladsen, så kan bagsæderne lægges ned for at udvide bagagerumspladsen.

Udseende

Som det desværre gælder for langt størstedelen af crossovers så siger designet på Suzuki S-Cross mig ikke det store. Den er generelt lidt kedelig at se på fra alle andre vinkler end fronten. Men tilgengæld ser den stor og mægtig ud når du ser den i bakspejlet, så måske det kan påvirke folk der snegler sig afsted i ydersporet til at trække ind når du kommer kørende? Jeg ville i hvert fald ikke udelukke det.

Men som altid, har jeg forsøgt at tage så mange gode billeder som muligt, på trods af det kedelig vejr vi har haft, så du selv har chancen for at vurdere udseendet.

Konklusion

Suzuki har med S-Cross formået at lave en god crossover / SUV / CUV eller hvad det nu er vi skal kalde den her lidt kedelige tendens i bilindustrien til en rigtig fornuftig pris.

Basismodellen starter ved 199.990 kroner, og her får man rigtig meget bil for pengene. Hvis man også vil have en god slat udstyr med, som blandt andet LED-lygter (Guds gave til trafiksikkerhed), regnsensor, bakkamera, klimaanlæg, sædevarme, med mere, så starter Active modellen ved 229.990 kroner og hvis man vil have lidt ekstra funktioner som adaptive cruise control og parkeringssensorer så kan man lægge 25.000 kroner mere og få den testede Exclusive model.

Hvis jeg skulle ud og købe en Suzuki S-Cross i dag ville jeg vælge Active-versionen, da de ekstra 25.000 kroner for en Exclusive ikke giver nær så meget værdi for pengene, som de 30.000 kroner man betaler for Active.

Suzuki S-Cross er til dig der gerne vil have en billig, men praktisk bil, der kører okay på literen. Den er ikke fyldt med alverdens avanceret teknologi, men den kan køre og det gør den godt.

Total
0
Shares
1 kommentar
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler